UngLeder uddannelse 2019

I beredskabet er der mange muligheder for dig, som ønsker at udvikle dig selv og lære om livet i beredskabsverdenen, hvor fællesskab, respekt og disciplin vægter højt.

Når du først er blevet uddannet som brandkadet, så har du muligheden for at blive UngLeder og bagefter hjælpeinstruktør, før du en dag måske træder ind i de voksnes rækker som frivillig eller ansat brandmand.

Brandkadetter i Danmark har sammen med en gruppe ungeeksperter, som allerede er uddannet hjælpeinstruktører, udviklet det nye uddannelsestrin UngLeder. Uddannelsen UngLeder passer til dig, der har lysten til at tage skridtet videre og lære, hvordan du kan varetage en form for holdlederfunktion overfor de andre brandkadetter. UngLeder uddannelser giver dig samtidig nogle værktøjer, så du senere er klar til at komme på hjælpeinstruktøruddannelsen.

På UngLeder uddannelsen får du udviklet dine personlige kompetencer. Du lærer blandt andet at stille dig op foran andre kadetter, du lærer hvordan du reagerer i en konfliktsituation samt hvordan du taler foran en gruppe.

Du kan blive UngLeder hvis:

  • Du har gennemført brandkadetuddannelsen i et brandkadetkorps eller ungdomsbrandkorps i Danmark
  • Du har lyst til udvikle dig som brandkadet og få mere ansvar overfor de andre kadetter
  • Du er under 18 år
  • Du kan deltage i undervisningen hele weekenden

På dette først hold af UngLeder uddannelsen må du også gerne deltage, selvom du allerede er uddannet hjælpeinstruktør.

Du skal kunne komme til undervisning her

UngLeder uddannelsen afholdes i Hejls (cirka 20 km syd for Kolding). Undervisningen foregår i en hyggelig hytte, hvor vi alle sammen også skal spise og sove. Så det bliver en weekend med en masse undervisning og faglighed, men der bliver også tid til at hygge med de andre brandkadetter. Hytten hedder Grænseborgen og ligger Vargårdevej 86, 6094 Hejls.

Undervisningen foregår i weekenden den 19.-20. januar 2019.

Du skal kunne ankomme til hytten senest kl. 22 fredag aften, og vi forventer at være færdige med undervisningen igen søndag senest kl. 16. Hvis du ikke kan blive kørt hen til hytten, så kan vi efter aftale hente og bringe dig til Kolding st.

Dine transportudgifter (almindelig togudgift) dækker vi, du skal blot huske at gemme dine kvitteringer og sende dem til os senest 14 dage efter undervisningen.

Din brandkadetinstruktør skal melde dig til

Hvis du har lyst til at blive UngLeder, så tag fat i din brandkadetinstruktør, som skal melde dig til her på siden.

Selvom du er meldt til uddannelsen, så kan vi ikke love dig, at du får en plads. Der er nemlig kun et begrænset antal pladser på holdet. Efter tilmeldingsfristen får du besked på, om du har fået en plads på uddannelsen eller ej.

Tilmeldingsfristen til UngLeder uddannelsen er den 21. november 2018.

Tilmelding

Som projektleder eller brandkadetinstruktør kan du tilmelde op til tre brandkadetter til UngLeder uddannelsen. Det er gratis at deltage.

Læs vores Privatlivspolitik der beskriver, hvordan vi behandler og opbevarer oplysninger ved tilmelding. Vores Privatlivspolitik findes her.

JaNej