Temadag: Unge og underretninger

Bemærk – ny dato: den 25. august 2018

Mange brandkadetinstruktører har efterspurgt mere viden om den hjælp, som unge kan få i det offentlige system. Derfor udbyder Brandkadetter i Danmark en temadag om emnet til alle som arbejder med unge i beredskabet.

Har du lyst til at få svar på nedenstående spørgsmål og blive styrket i dit arbejde med unge?

  • Hvad skal du gøre, hvis du er bekymret for en brandkadet?
  • Hvilken hjælp kan unge få i det offentlige, og hvad foregår der bag de lukkede døre i en kommunes børne- og familieafdeling?
  • Hvornår har du tavshedspligt, og hvornår er en bekymring om en ung alvorlig nok til, at du skal lave en underretning?
  • Hvad er forskellen på almindelig underretningspligt og skærpet underretningspligt?
  • Hvordan kan en underretning egentligt ud, og hvordan skriver man én?
  • Hvad gør man, hvis man ikke oplever, at en ung får den hjælp, som han eller hun har behov for?

Det og mange andre spørgsmål kan du få svar på til Brandkadetter i Danmarks temadag om unge og underretninger.

Temadagen vil blandt andet fokusere på:

  • Viden om, hvordan en sag kører i børne- og familieafdelingen fra den starter til den slutter
  • Viden om tavshedspligt, underretninger og hvornår man skal underrette både i arbejdet med de unge og som almindelig borger
  • Praksis erfaring med at skrive en underretning
  • Viden om, hvor du som instruktør kan få rådgivning og vejledning, hvis du står med en ung, som har det svært, og hvordan du kan hjælpe den unge videre
  • Drøftelser og refleksioner om emnet med andre i brandkadet- og ungdomsbrandkorpsnetværket

For at målrette undervisningen til deltagerne skal alle deltagere udfylde et spørgeskema inden temadagen. Spørgeskemaet vil ligeledes indeholde en mindre hjemmearbejdsopgave. Påregn ca. 30 min til spørgeskema og opgave. Skemaet tilsendes efter tilmeldingsfristens udløb.

Hvor og hvornår

Temadagen afholdes lørdag den 25. august fra kl. 9.00 – 15.30 på Middelfart Brandstation, Mandal Alle 19, 5500 Middelfart .
Der vil blive serveret en let frokost.

Tilmelding

Deltagelse er gratis.

Din tilmelding er først sikret, når du har fået en bekræftelse fra Brandkadetter i Danmark.

Bemærk: Tilmeldingsfristen er den 1. august 2018.

Læs vores Privatlivspolitik der beskriver, hvordan vi behandler og opbevarer dine oplysninger. Vores Privatlivspolitik findes her

 

TILMELD DIG HER:

ProjektlederBrandkadetinstruktørSSP-medarbejderAKT-medarbejderBoligsocial medarbejderArbejder i ungdomsskolenAndet