Sommertræf 2017

Brandkadetter i Danmark inviterer i samarbejde med Beredskabsforbundet til sommertræf på Femø fra den 29. juni – 2. juli 2017.

Sommertræffet er for alle brandkadetter og brandkadetinstruktører i hele landet og har fokus på brandmandsfaglig viden og øvelser samt fordybelse og socialt fællesskab. Målet med sommertræffet er, at bygge broer og skabe bånd mellem kadetter, instruktører og korps i hele landet.

Sommertræffet skal være med til at give kadetter og instruktører følelsen af, at de er en del af et større fællesskab.

Vi glæder os meget til at byde cirka 150 brandkadetter, deres instruktører og frivillige velkommen på Femø.

Information

Der er lavet en folder med information omkring sommertræffet 2017. Hjælp os med at sprede rygtet om sommertræffet ved at dele folderen ud til interesserede instruktører, kadetter samt deres forældre.

Læs folderen her:

Folderen kan hentes i en printervenlig udgave her. Husk at udskrive PDF’en som hæfte/brochure.

 

Hold øje med vores hjemmeside, hvor der løbende vil blive lagt information op omkring sommertræffet.