Nyheder


  • 14-12-2018

    Tema: Min beredskabsfamilie

    En ekstra familie. Det er, hvad en familie i Herning har fået med deres store engagement i det lokale beredskab. Her er der plads til alle, der vil tilføre samfundet en ekstra værdi og gøre en forskel. I denne udgave af temaserien ’Familier i beredskabet’, kan du læse om en helt almindelig familie, men hvor alle er en del af beredskabet.

    Fra vinduet i spisestuen kan man selv i den mørke decemberaften skimte tårnene, der klart markerer Brand & Redning MidtVests opholdssted i den vestlige del af Herning.

    Omkring spisebordet sidder familien Harrestrup/Zandberg/Fuglesang/Keller, som Danske Beredskaber har sat i stævne. Her sidder, hvad der mest af alt minder om en helt almindelig dansk familie. Men i den lille beredskabsfamilie, bestående af parret Lene Harrestrup og Michael Fuglesang samt børnene Nicoline Zandberg og Rasmus Keller, er ildhuen og frivilligheden noget helt særligt.

    Læs mere…

  • 27-11-2018

    Fællesskab gav Jessie selvværd, selvtillid og sejre

    I løbet af sin tid som brandkadet har den 16-årige Jessie Cassandra Gram-Hansen ikke bare lært en masse om beredskabet – hun har også fået en langt større livsglæde, da hun endelig har fundet et fællesskab, der kan give hende noget af det, hun ikke altid fandt i skolen. Nu har hun også gennemgået grunduddannelsen som brandmand og Falck står klar på sidelinjen med en deltidsansættelse, når tiden er til det.

    Nogle gange er det ikke helt nemt at være ungt menneske. Sårbarheden er til at tage at føle på, og der skal ikke meget til, før det føles som om, at livet ramler om en.

    Sådan havde Jessie Cassandra Gram-Hansen det i hvert fald, før hun startede i Lolland-Falsters Brandvæsen som brandkadet.

    Læs mere…

  • 02-11-2018

    Brandkadetter hos Lolland-Falsters Brandvæsen som TV-stjerner

    Gennem en periode på et halvt års tid har TV Øst fulgt uddannelsen af det første hold af brandkadetter i Lolland-Falster Brandvæsen. En stor oplevelse for de unge brandkadetter, der har givet en del af sig selv for at kunne vise et så ægte billede af livet som brandkadet som muligt.

    At have et tv-hold der følger ens mindste bevægelse, er nok ikke hverdagskost for de fleste teenagere. Men sådan har hverdagen været for Lolland-Falster Brandvæsens første brandkadethold. De er nemlig blevet fulgt af TV Øst i løbet af det sidste halve år – i alt fald når de har været af sted med Lolland-Falster Brandvæsen i brandkadetregi.

    Læs mere…

  • 01-11-2018

    Julekalenderkonkurrence 2018

    Fællessang

    Projektet ændrer navn til Unge i Beredskabet og med det nye projekt, er der i endnu hører grad fokus på, at der skal være et samlet fællesskab blandt alle de unge, der er en del af landets beredskaber. Men hvordan styrker vi dette fællesskab?

    Læs mere…

  • 24-10-2018

    Arbejdet med unge i beredskabet fortsætter i nyt projekt

    Tanken om arbejdet med unge i beredskabet lever videre, når det nye projekt ”Unge i Beredskabet” pr. 1. januar starter op. Det sker da VELUX FONDEN og Forsvarsministeriet sammen har finansieret det nye projekt. Processen mod skabelsen af et nyt projekt, er derfor godt i gang.

    Selvom det med udgangen af dette år er slut med Brandkadetter i Danmark som selvstændigt projekt, så er det ikke slut med arbejdet med unge i beredskabet. Forsvarsministeriet og VELUX FONDEN bevilligede nemlig tidligere på året penge til et nyt projekt.

    Det nye projekt får navnet ”Unge i Beredskabet” og starter op pr. 1. januar 2019. Det nye projekt vil tage udgangspunkt i Brandkadetter i Danmarks femårige arbejde med unge i beredskabet samt tidligere opnået viden og erfaringer.

    Læs mere…

  • 18-10-2018

    Task Force Junior og Brandkadetter samarbejder

    Når ulykken er ude, er der heldigvis altid nogle på vagt. Og selvom beredskabet og politiet er meget forskellige instanser, så skal de formå at holde hovedet koldt og samarbejde internt. Derfor var det også oplagt at lave fællesøvelse mellem det nyoprettede Task Force Junior hos Frederiksberg Politi og brandkadetterne i Odsherred.

    Hvad end der sker i Danmark, så er der altid medarbejdere fra beredskabet, politiet eller det præhospitale område på pletten. Derfor er der også meget fokus på det interne samarbejde mellem de forskellige instanser, der alle skal være klar til at løse en problemstilling på bedst mulig vis.

    Det samarbejde forsøges nu at udvides til ungdomsniveau, hvorfor brandkadetterne i Odsherred og unge fra ’Task Force Junior’ hos Politiet på Frederiksberg i sidste uge var samlet til fælles øvelse i Odsherred.

    Læs mere…

  • 1 2 3 9
    Side 1 ud af 9