Furesø

Fra september 2019 opstartes det første Brandkadethold i Furesø Kommune som en del af et samarbejde mellem Unge i Beredskabet, Furesø Ungdomsskole, SSP og Frederiksborg Brand & Redning.

Furesø Brandkadetter er en mulighed for unge mellem 14-16 år for at indgå i et sundt fællesskab, få kompetencer indenfor brand og redning samt blive robuste borgere, som kan navigere i en krisesituation.

Furesø Brandkadetter har to faste instruktører tilknyttet og derudover indgår diverse frivillige som supplement i undervisningen i det omfang det er nødvendigt. Kursets sigte er at give de unge sunde interesser, styrke deres selvværd, tilbyde dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid og er en socialiseringsproces, der bygger på brandfolkenes kodeks.

Furesø Brandkadetter oprettes en gang om året og varer fra september til april/maj måned med en ugentlig undervisningsgang, en aktivitetsweekend og en afsluttende opvisning, hvor der bliver udleveret et diplom for gennemført deltagelse.

Unge i Beredskabet arbejder ud fra værdierne: mod, respekt, disciplin, ansvar og fællesskab og har som mål at motivere unge til uddannelse og beskæftigelse.

Kontakt
Henrik Sunekær
Tovholder for brandkadetterne
Tlf: 41 17 27 27
Mail: hsune@Fbbr.dk