Brandkadetinstruktøruddannelsen 2018

Brandkadetter i Danmark tilbyder i samarbejde med Beredskabsforbundet en uddannelse som brandkadetinstruktør. Den er særligt rettet mod instruktører, der arbejder med børn og unge i deres beredskab.

Om brandkadetinstruktøruddannelsen
Brandkadetinstruktøruddannelsen handler om at omsætte den brandmandsfaglige viden til emner, som skal forstås og læres af børn og unge. Uddannelsen vil styrke den enkelte instruktør i sit arbejde med børn og unge med værktøjer inden for pædagogik og læring samt viden om unge i almindelighed og sårbare unge i særdeleshed. Under instruktøruddannelsen får du bl.a. redskaber til at undervise unge på en kreativ og inddragende måde og omsætte teori til praktisk læring samt konkrete redskaber til at vejlede og arbejde med unge. Du bliver undervist i kreative formidlingsmetoder målrettet unge, hvor du bliver præsenteret for metoder, der efterfølgende afprøves i praksis under uddannelsen.

Undervisningsteamet består af:

  • Ronny Højgaard Larsen –  pædagogisk konsulent med speciale i unge og pædagogik og erfaringer fra det socialpædagogiske område
  • Jesper Stenbakken – læringskonsulent og brandmandsfaglig instruktør med hands-on erfaring i undervisningen af instruktører
  • Maria Wiktoria Karolini – projektchef og socialrådgiver med erfaring med arbejde og lovgivning indenfor socialområdet

Krav
Uddannelsen er målrettet brandfolk, som er eller ønsker at blive instruktører for brandkadetter. Deltagerne skal som minimum:

• Have en grunduddannelse som brandmand
• Har eller skal have en funktion som instruktør for unge
• Have en direkte og aktiv tilknytning til et beredskab eller have praksiserfaring med udførsel af opgaver som brandmand
• Have en høj grad af motivation og mod på at arbejde med ung
• Har ikke tidligere gennemgået brandkadetinstruktøruddannelsen gennem Brandkadetter i Danmark

Hvor og hvornår
Brandkadetinstruktøruddannelsen afvikles henover to moduler i de følgende to weekender på Middelfart Brandstation, Mandal Allé 19, 5500 Middelfart:

  • Den 21. – 22. april 2018
  • Den 26. – 27. maj 2018

Undervisningen foregår cirka fra kl. 9-16 begge dage begge weekender. Efter gennemførelse af de to moduler udstedes et nationalt uddannelsesbevis.

For at få en plads på udddannelsen skal man kunne deltage begge weekender, og man skal møde til al undervisningen for at modtage uddannelsesbeviset.

Overnatningen foregår på Kursuscenter Serverin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart. Indkvarteringen sker i dobbeltværelse med to enkeltsenge og bad medmindre andet tilkøbes.

Pris og tilmeldingsfrist

  • Deltagergebyr: 2500 kr. pr. person eks. moms
  • Ønskes enkeltværelse med delebad: tillæg 600 kr. pr. person eks. moms for begge weekender (først til mølle)

Tilmeldingen er bindende. Ved udeblivelse eller afbud opkræves det fulde gebyr på 6000,- DKK. Du er dog velkommen til at give din plads til din kollega, hvis du efter tilmeldelsen skulle blive forhindret.

Pladsen til uddannelsen er først sikret, når du har fået en bekræftelse fra Brandkadetter i Danmark.

Tilmeldingsfristen er torsdag d. 1. marts 2018.

TILMELD DIG HER